Værelser

Restaurant

Fest & Bryllup

Møder og Konference

Oplevelser

Om Klinten

FAQ

Gavekort

Fest & Bryllup

En uforglemmelig dag i smukke omgivelser

Bryllupsfejring på Klinten

Når kærligheden skal fejres med stil, er Klinten det perfekte sted. Den Store Bryllupsfejring er skabt til jer, der drømmer om en dag fuld af nærvær, glæde og smukke minder – med alt det praktiske i trygge hænder.

Vi sørger for, at intet er overladt til tilfældighederne – så I kan nyde øjeblikket, hinanden og jeres gæster.

’Den Store Bryllupsfejring’ er et 12 timers arrangement, med start kl. 15, i eget lokale festligt opdækket med hvide duge, stofservietter og årstidens blomster.

Den Store bryllupsfejring inkluderer derudover:

- 2 timers reception -

Jeres gæster bydes velkommen med 1 glas mousserende vin og salte snacks. Herefter serveres der kaffe/the og Klintens bryllupskage.

- En 4-retters smagsoplevelse -

I sammensætter selv jeres menu med 2 forretter, hovedret og dessert fra vores sæsonbetonede festmenu – med hjemmebagt brød og smør til forretterne og masser af smag i hver eneste ret.

- Isvand på bordene -

Iskoldt vand i kander på bordene der fyldes op efter behov

- Øl, vand og nøje udvalgte vine under hele arrangementet -

Nyd et udvalg af flaskeøl, sodavand og vores opgraderede vinpakke – med vine, der er særligt udvalgt til at matche menuens smagsnuancer.

- Soft drinks bar til kl. 03 -

Efter middagen stilles på bar; vodka, rom og gin til opblanding.

- Kaffe/the og sødt -

Efter middagen serveres der kaffe, the og sødt

- Cognac/likør -

Bydes én gang til alle gæster, cognac og udvalg af likør.

- Natmad -

Vælg mellem vores klassiske natmadsretter

- Værelse til brudeparret -

Værelse med havudsigt til brudeparret

Pris pr. kuvert kr. 1.695,-

Børn under 12 år halv pris. Minimum 20 kuverter.
Børn under 3 år der sidder til bords afregnes. Se også vores tilkøbsmuligheder.

Tilkøb

Alle har forskellige ønsker og behov. Derfor har vi sammensat en liste med tilkøb, så det bliver lettere at skræddersy lige netop den fejring der passer til jer og jeres gæster.

Værelser til festpriser

– Forlæng oplevelsen med overnatning

Når i holder jeres fest hos os har i mulighed for at leje værelser til jeres gæster til en særligt favorabel pris.

Enkeltværelse kr. 650,-
Dobbeltværelse kr. 850,-

Tillæg for havudsigt kr. 400,- pr. værelse
Opredning voksen eller barn kr. 300,-

Værelser i forbindelse med fest reserveres og afregnes af værtsparret. Ved afholdelse af fest i Strandhotel Klintens festlokale Pyramiden, der går ud over kl. 22.00, skal der afregnes for 6 værelser, som grundet støj fra festen ikke kan udlejes til anden side. Benyttes værelserne ikke til gæster betales der et tomrums gebyr på kr. 500 pr. værelse.

Hvordan kan vi hjælpe?

Har du et særligt ønske til dagen, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælp på telefon og mail. Du er også altid velkommen til at aftale et uforpligtende møde og rundvisning i huset.

Galleri

Ønsker i et mindre arrangement?

Måske passer en af vores

andre festpakker bedre

til jeres ønsker.